Fremtidsfabrikken search
facebook linkedin youtube
 
 
 

NETVÆRKS ØKONOMI

KLIK HER FOR MENU
 

Rolf Jensen: Markedet under radaren

 

”Erhvervslandskabet ti år ud i fremtiden vil kunne fremvise mange små virksomheder, der tilsammen øger deres markedsandele på bekostning af de store. De store vil stadig være store, men vi vil se to typer af virksomheder: de store voksne og så teenagerne. Samlet set er der tale om en decentralisering af erhvervsstrukturen. Tendensen ligger nu fast, fordi den er baseret på strukturelle ændringer, der vil blive stærkere i tidens løb. Den ene er individualisering – vi ønsker at få personlige produkter i stedet for de standardiserede. En voksende velstand vil sikre fremtiden for disse produkter. Den anden er IT, internet og lavere priser på elektronik.

 

Når flere og flere mennesker når til toppen af Maslows pyramide – selvrealisering – bliver deres motiver for at være i markedet andet og mere end indtjening og profit. De gør det fordi de har lyst – af glæde over at producere noget, kunderne bliver glade for. Det vil blive en hård lektion, en vanskelig omstilling, for de mange mennesker, der er uddannet i fortiden, i den etablerede struktur”.

 

Uddrag af bogen ”Porten til fremtiden” af fremtidsforskerne Rolf Jensen og Mika Aaltonen

 

 

Margrete Bak: Mikrovirksomheder udfordrer vækstbegrebet

 
Lokal udvikling forudsætter et robust lag af mikrovirksomheder, der skaber liv og handel både i små bysamfund og i land- og ø-samfund. 
Dette opfanges ofte slet ikke i Erhvervsministeriets analyser, hvis der benyttes en tal-baseret tilgang til samfundet generelt og til det enkelte CVR-nummer specifikt. Der mangler kvalitative parametre i målingen af iværksætternes effekt og betydning.

 

Iværksætteri og entreprenørskab er begreber, vi støder på over det hele for tiden. Begreberne har vundet indpas alle steder, hvor der er tale om udvikling. Og det er på mange måder godt. Det entreprenørielle mindset åbner for, at nye små virksomheder ser dagens lys. Og de nye små virksomheder åbner for, at vi kan få det byliv, vi gerne vil have - vi vil ikke nøjes med store enheder eller kædeforretninger. I visse dele af uddannelsessystemet har Iværksætteri og Entreprenørskab også sat sit præg. Men vi er langt bagefter endnu, og der er ofte ensidigt fokus på vækst – både i de tidlige faser (på uddannelserne) og i de efterfølgende (etableringen af virksomhed): Hvem får de unikke ideer, og hvem kan lave den gode vækstplan? De folk, der kunne skabe nogle gode små sunde virksomheder, får for lidt opmærksomhed, fordi der hele tiden er fokus på konkurrence og kvantitet.

 

Så længe vi har det vækstbegreb, vi har i Danmark, er der forskellige udfordringer forbundet med at være en mikrovirksomhed i Danmark lige nu. Jeg vil i det følgende se nærmere på fire udfordringer, som vi kunne få meget ud af at løse i fællesskab.

 

1. Kreative iværksættere vækster i fællesskaber

Mikrovirksomheder er kendetegnede ved – som ordet indikerer – at være små i antal af ejere/ansatte: Få mennesker skal løse alle opgaverne, man knokler med den daglige drift og er næste-opgave-orienteret. Derfor skal vi etablere fællesskaber, der understøtter processer med at  skabe virksomheder, der åbner sig mod omverdenen. De skal lære at blive gode samarbejdspartnere ved at opøve deres netværk og sociale kompetencer. Lykkes det, har små virksomheder til gengæld rigtig gode betingelser for at udvikle sig. Så kan de realisere den styrke det er at kunne handle agilt, for de små virksomheder har netop den fordel, at der kan være meget kort fra idé til handling.

 

2. Klynger skal organisere sig selv

En anden udfordring for mikrovirksomhederne er deres professionelle selvbevidsthed: Hvad gavner mig, og hvad gavner livet omkring mig, som min virksomhed skal tilføre værdi? Her er ledelse kernen, og i små virksomheder er behovet for selvledelse ekstra tydeligt. Den slags kan ikke læres individuelt. Det skal læres i klynger; der skal viden ind udefra, og virksomhederne skal lære af hinanden.

 

Der er desværre mange tendenser i selvorganisering, der bliver slået i stykker ovenfra. Policy på hele erhvervsfremmeområdet er præget af styring via tilførsel af ressourcer: Vi vil opnå det her mål. Vi tilfører ressourcer, og vi sætter betingelser for ressourcerne, der tilføres. Man kender efterhånden en del eksempler på, at det faktisk kan smadre den selvorganisering, der ellers var på vej frem inde fra mikrovirksomheden selv. Derfor er støtte til selvorganisering, der foregår buttom up og ikke er mål/ramme-styret ovenfra,  måden at lave klynger, der virker. 

 

3. ROI er andet end bundlinje

Små virksomheder, som er ved at finde deres fødder, baserer sig ofte på nogle bestemte værdier, og det behøver ikke at være at tjene mange penge. Faktisk ved vi, at den afledte vækst foregår i følgeøkonomien hos leverandører og ved outsourcing af opgaver, uden at det ødelægger oplevelsen af at have det gode liv med sin virksomhed. Mange mikrovirksomheder kan leve godt på et meget lavt indtægtsniveau i starten, hvor store virksomheder, der skal lønne deres medarbejdere, hele tiden bliver nødt til at have fokus på økonomiens lov.

 

Vi ved at iværksætternes vækstbetingelser stiger betragteligt, hvis virksomheden har adgang til viden og kontakter, og har kanaler, hvor den selv kan sprede sin viden. Derfor skal virksomhederne trænes i at sætte mål, i at skabe vidensbærende netværk og i at organisere sig i skiftende grupper. De skal trænes i at kunne tænke ’Nu er vi to, der rykker på den hér’ eller ’Nu er vi tre, der køber stort ind hos samme underleverandør i Sverige’. De skal lære at organisere sig efter behovet.

 

4. Mere og bedre forskning

Mange undersøgelser er talbaserede, men der er vigtige sammenhænge, som ikke er belyst og forklaret med tal. Mikrovirksomheder er en af de mange dynamiserende faktorer, der med fordel kan belyses yderligere via  kvantitativ og kvalitativ forskning. Der er meget, der mangler at blive målt, men ikke nødvendigvis i kroner. For at have det byliv, vi gerne vil have, er vi fuldstændig afhængige af, at nogen vil drive de små kreative virksomheder. Vi vil ikke nøjes med store enheder eller kædeforretninger. Bosætning betyder meget for moderne mennesker, og derfor skal vi skabe forudsætninger for at vi har lyst til at bo også uden for byerne. Vi må have en erhvervspolitik, der understøtter noget så langsigtet som bosætningsmønstre. De vil automatisk lede til en anden opmærksomhed, hvor man får øje på at mange små levende virksomheder skaber levende samfund.

 

af Margrete Bak, Partner i Karlbak og underviser i selvledelse på Boost Sydfyn 

 

 

Fremtidsfabrikken   |   fremtidsfabrikken@svendborg.dk   |   Tlf. (+45) 30174460