Fremtidsfabrikken search
facebook linkedin youtube
 
 
 
 
 

DET KREATIVE SYDFYN

KLIK HER FOR MENU
 

Talent i mulighedernes land …

Et klogt barn forklarede mig engang: ”Talent - det er som at have et forspring, holder man op med at løbe, bliver man overhalet af dem, der gider øve sig…

 

På Sydfyn er et af de talenter, der har præget hele området, den inkluderende tilgang til de mange tilflyttere som har præget området. Fra de første søgte hertil pga. gode muligheder for skibsfart og jordbrug, til de senere århundredes andels, højskole og seminariefolk, som har skabt den kulturelle vækst, området har været præget af, som sammen med 1970ernes bevægelse ud af byerne til kollektiverne skabte nye måder at leve sammen på og skabe nye indtægtsmuligheder. Til den nye bølge af kreative tilflyttere, hvor det gode liv for en selv og sin familie bliver et vigtigt parameter for bosætning her i det nye årtusinde.

 

Denne dynamiske blanding af kultur, uddannelse, udsyn, kreativitet og den unikke blanding af nye og gamle indbyggere, har skabt et dynamisk og kreativt erhvervsklima og en selvforståelse, som slet ikke står mål med områdets placering i det såkaldte udkants Danmark - Provinsen. For Svendborg er i sin egen selvforståelse en storby, måske en lille en af slagsen, men klart på højde med langt større byer - som Milano eller Hamborg. Denne selvforståelse kombineret med at være havneby, hvor man både er vant til at folk rejser ud og kommer til. Hvor man har måttet arbejde sammen med folk som ikke er vokset op i duften fra ens egne hjemlige kødgryder, gør at sydfynboerne har måttet finde deres egen forankring og selvforståelse i midt i forskelligheden.

 

Dette kombineret en forståelse af: ”Vi bor i provinsen, og vil vi have noget til at ske, må vi gøre det selv”. Hvilket vi så gør, på trods og selvom det måske ikke går, men vi prøver … For Sydfyn har aldrig været et område, hvor man har kunnet forvente succesen blev serveret. Der måtte arbejdes for den, og når det så lykkedes, soler alle sig i succesen. Men går det ikke, er der er altid en ny mulighed henne om hjørnet...

 

Og se det er denne evne til at kombinere udsyn, stædighed og letsind, jeg tror, skaber de mange kreative virksomheder på Sydfyn. Det er det, der gør, vi bliver ved med at løbe…

 

af Mai-Britt Schultz, kunstmaler og forfatter på Tåsinge

Fremtidsfabrikken   |   Jessens Mole 11   |   5700 Svendborg   |   fremtidsfabrikken@svendborg.dk   |   Tlf. (+45) 30174449