Fremtidsfabrikken search
facebook linkedin youtube
 

HVAD ER BIZZ NETWORK?

KLIK HER FOR MENU
 

DIT RÅDGIVERNETVÆRK

På Sydfyn har vi BIZZ Network, der er et fantastisk rådgivernetværk tilknyttet Fremtidsfabrikken. Netværket er revisorer, advokater, bankrådgivere, private og offentlige virksomhedskonsulenter m.fl., der har deltaget i Boost Bizz Sydfyn-forløbet, og dermed har særlige kompetencer i at samarbejde med kreative ildsjæle. 

 

Det er netværkets formål at løfte iværksættere og være med til at skabe vækst samtidig med at rådgiverne udvikler sig selv og deres rådgivning i samspil med hinanden og iværksætterne.

 

SurfBOARD

En gang om måneden tilbyder Fremtidsfabrikken og BIZZ Network et SurfBOARD, hvis primære fokus er udvikling af iværksættere og virksomheder. Herved adskiller det sig fra det klassiske springboard, hvor man får vurderet sin idé. Uanset om du som iværksætter er på vej til at starte din egen virksomhed og skal idé-udvikle, du er i start-up fasen og skal have hjælp til en specifik udfordring, eller hvis du står i udviklings-/vækstfasen og skal guides, kan vores SurfBOARD tilbyde dig feedback og inspiration fra et panel af rådgivere fra Bizz Network.

 

Bizz Network Café

Een gang i måneden mødes BIZZ’erne i caféen kl. 15.00-17.00 og netværker med iværksætterne og hinanden samt vejleder iværksættere, der har brug for det. Der vil være BIZZ Network Caféer, hvor det er iværksættervejledningen, der fylder mest, og der vil være møder, hvor det er BIZZ netværk og interne sparring, der fylder mest – alt efter hvor mange iværksættere, der dukker op.

 

Vejledning

BIZZ'erne hjælper gerne iværksættere på ad hoc basis. Det er muligt at få indledende møder med vejledning, og netværket giver ekstra hjælp til iværksætterne i Start-up kontoret.

 

Uddannelsesforløbet Boost Sydfyn Bizz

Opbakningen til de kreative iværksættere er så stor, at 33 erhvervsrådgivere i efteråret 2013 investerede 7 arbejdsdage i at uddanne sig i at forstå og hjælpe krøllede hjerner og kreative ildsjæle i uddannelsesforløbet Boost Sydfyn Bizz:  

 

             

 

Fremtidsfabrikken er tovholder for netværket, dvs. arrangerer netværksaktiviteter for netværket alene og sammen med iværksættere.

Fremtidsfabrikken   |   Jessens Mole 11   |   5700 Svendborg   |   fremtidsfabrikken@svendborg.dk   |   Tlf. (+45) 30174449